Jul er oprindelig en nordisk midvinterfest. Kristendommen lagde senere fejringen af Jesu fødsel ovenpå, og den jul, vi kender med træ, gaver og familien samlet juleaften, er i store træk fra 1800-tallet.
- Ordet jul er ældre end kristendommen i Norden. Hvad det oprindelig betyder, er uafklaret.
- At Jesu fødsel fejres den 25. december kendes fra Rom i 300-tallet. Evangelierne oplyser ingen dato.
- Vi holder jul om aftenen den 24., fordi en højtidsdag traditionelt begynder aftenen før.
- Juletræ, gaver under grenene og børnenes jul blev almindelig i Danmark i løbet af 1800-tallet.
Hvilket land kommer julen fra?
Fra flere. Julen er samlet af dele med hver sin oprindelse, og det er derfor, spørgsmålet ikke har ét svar. Tabellen viser, hvad der kommer hvorfra, og hvor sikkert det er.
| Del af julen | Kommer fra | Hvor sikkert |
|---|---|---|
| Ordet jul | Norden. Oldnordisk jól, og beslægtede ord findes i andre germanske sprog, fx engelsk yule. | Sikkert, at ordet er gammelt. Betydningen er omstridt, se hvad ordet jul betyder. |
| Midvinterfesten | Norden og andre germanske egne. | Sikkert, at man holdt fest. Detaljerne kender vi mest fra kilder, der er skrevet ned flere hundrede år senere. |
| Fortællingen om Jesu fødsel | Det Nye Testamente, i evangelierne efter Lukas og Matthæus. | Teksterne findes, men ingen af dem oplyser en dato. |
| 25. december som fødselsdag | Rom, 300-tallet. | Datoen er dokumenteret. Hvorfor netop den, er omdiskuteret. |
| Juletræet | Tyskland. Kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. | Almindelig fremstilling. Læs mere i hvor kommer juletræet fra. |
| Adventskransen | Tyskland, 1800-tallet. | Almindelig fremstilling, se hvorfor holder vi advent. |
| Julemanden | Sankt Nikolaus, Sinterklaas og den amerikanske Santa Claus fra 1800-tallet. | Se hvem opfandt julemanden. |
Før kristendommen: midvinterfesten
Vi ved overraskende lidt. Der findes ingen tekster fra vikingetidens Norden, der beskriver julen. Det, vi har, er skrevet ned senere, fx af Snorre Sturlasson i 1200-tallet og i de islandske sagaer, og de fortæller mest om gilde, øl og ofringer ved midvinter. Udtrykket »at drikke jul« for at holde jul stammer herfra.
Hvornår festen lå, ved vi ikke sikkert. Kilderne peger ikke på én fast dato, og vintersolhverv er omkring den 21. december. Hvordan den gamle midvinter passede ind i kalenderen, diskuterer historikere stadig.
Det er en udbredt tolkning, at festen handlede om at komme gennem årets mørkeste tid og om at få et godt år bagefter. Det er en tolkning og ikke noget, kilderne siger. Ifølge Snorre lod den norske konge Håkon den Gode julefesten flytte, så den faldt sammen med den kristne. Hvis fortællingen holder, viser den, hvordan de to fester voksede sammen.
Hvorfor holder vi jul den 25. december?
Fordi kirken i Rom i 300-tallet valgte den dato. Bibelen siger ikke, hvornår Jesus blev født, så datoen er en beslutning og ikke en målt fødselsdag. Hvorfor netop den 25. december, er der to udbredte forklaringer på, og historikerne er ikke enige:
- Romerne holdt allerede fest. Omkring midvinter havde romerne flere festdage, og en af dem var en festdag for solguden den 25. december. Kirken kan have valgt datoen for at give en kendt festdag nyt indhold.
- Kirken regnede sig frem. Nogle tidlige kristne mente, at Jesus blev undfanget den 25. marts. Lægger man ni måneder til, lander man på 25. december.
Datoen gælder ikke overalt. Nogle ortodokse kirker, fx den russiske, fejrer jul den 7. januar, fordi de regner efter den gamle julianske kalender. Det forklarer vi i hvornår fejrer russerne jul.
Hvorfor fejrer vi jul den 24. december?
Juleaften er aftenen før 1. juledag, og ifølge den almindelige forklaring er det kirkens tidsregning, der ligger bag. En højtidsdag begyndte om aftenen, og i ældre nordisk tidsregning talte man også døgn fra aften til aften. Derfor er det aftenen den 24., der er festens begyndelse, og ikke morgenen den 25.
Danmark er ikke alene om det. I fx Tyskland, Sverige, Norge og Polen er det også aftenen den 24., der er den store aften. I Storbritannien og USA åbner man typisk gaverne om morgenen den 25. december. Der er flere eksempler i hvilke lande fejrer jul den 24. og hvordan man fejrer jul i andre lande.
Sådan blev julen dansk
Overgangen fra midvinterfest til kristen højtid skete gradvist, i takt med at kristendommen vandt frem i Danmark i løbet af 900- og 1000-tallet. Resten af udviklingen er hurtigere at fortælle:
| Periode | Hvad skete der |
|---|---|
| 900- og 1000-tallet | Kristendommen vinder frem i Danmark, og julen bliver både en kirkelig højtid og en folkelig fest. |
| 1500-tallet | Reformationen ændrer kirken, men ikke julen som fest. Juledag er stadig en helligdag. |
| Begyndelsen af 1800-tallet | Juletræet kommer fra Tyskland, først til herregårde og velstillede hjem. |
| Resten af 1800-tallet | Træet breder sig til almindelige hjem, julen bliver en familiefest med børnene i centrum, og H.C. Andersen skriver eventyret om grantræet. |
| 1900-tallet | Aviser, butikker og senere radio og tv gør mange skikke ens over hele landet. |
Mange af de ting, vi opfatter som »det gamle«, er altså fra de seneste to hundrede år. Det gælder træet, gaverne under det og den hjemlige juleaften. Hvordan det ser ud i dag, står i danske juletraditioner.
Hvornår begyndte man at give julegaver?
Hvornår den første julegave blev givet, ved ingen. Gaver hører til midvinterfester langt tilbage: romerne udvekslede gaver ved deres midvinterfester og ved nytår. Evangeliet efter Matthæus nævner, at vise mænd bragte barnet guld, røgelse og myrra, og det bruges ofte som forklaring på julegaver, men de to ting er hver sin tradition.
I dele af Europa blev der givet gaver på andre dage end juleaften, fx den 6. december eller den 6. januar. I Danmark blev gaver under træet først almindelige i løbet af 1800-tallet, da juletræet bredte sig, og julen blev børnenes fest. Før da var julegaver ifølge almindelig fremstilling mindre og mere praktiske.
Julens mærkedage i 2026
Mange af dagene i december er blevet faste punkter. De er traditioner og ikke regler, og hver familie gør det på sin måde. Ugedagene gælder for 2026.
| Dato | Dag | Hvad markerer mange |
|---|---|---|
| 29. november | søndag | 1. søndag i advent. De fire adventssøndage ligger før juleaften, den sidste er den 20. december. |
| 1. december | tirsdag | Julemånedens begyndelse. Her starter julekalenderen for mange. |
| 13. december | søndag | Luciadag, i år også 3. søndag i advent. |
| 23. december | onsdag | Lillejuleaften, hvor mange pynter træet. |
| 24. december | torsdag | Juleaften med julemiddag, risalamande og dans om træet. |
| 25. og 26. december | fredag og lørdag | 1. og 2. juledag, begge helligdage. |
Hvor gammel er julesweateren?
Ikke særlig. Den er en ung skik, langt yngre end træet og gaverne, og den hører til den moderne del af julen. Vi vil ikke dikte en gammel historie til den. Om de sjove modeller kan du læse i ugly christmas sweater. Vil du have en klassisk model med til juleaften, er her tre i 100 % økologisk GOTS-bomuld:
Den Klassiske Julesweater Rød - Dame
Den Klassiske Julesweater Rød - Herre
The Mark julesweater - Barn
Se alle julesweatreSe sæt til hele familien
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår begyndte man at fejre jul?
Det kan ingen datere. Midvinterfester er ældre end de skriftlige kilder fra Norden. At Jesu fødsel fejres den 25. december, er dokumenteret i Rom i 300-tallet.
Hvorfor fejrer vi jul?
Det afhænger af, hvem du spørger. For nogle er det en kirkelig højtid for Jesu fødsel, for andre en gammel midvinterfest, og for mange er det i dag først og fremmest en tid til at være sammen med familien.
Er julen hedensk eller kristen?
Begge dele. Ordet og midvinterfesten er førkristne, mens fortællingen og datoen den 25. december er kristne. Mange skikke, fx træet og gaverne, er yngre end begge dele.
Blev Jesus født den 25. december?
Det ved ingen. Evangelierne oplyser ingen dato, og datoen blev valgt af kirken i 300-tallet.
Hvorfor holder vi jul den 24. december i Danmark?
Fordi juleaften er aftenen før 1. juledag, og en højtidsdag traditionelt begyndte om aftenen. Flere lande gør det samme.
Hvilket land kommer julen fra?
Ikke ét. Ordet og midvinterfesten er nordiske, datoen kommer fra Rom, og juletræet fra Tyskland.
Kilder og noter
- Indlægget bygger på almen historisk viden og ikke på en bestemt kilde. Præcise årstal og navne er udeladt, hvor vi ikke er helt sikre, og der står i stedet »omkring«, »ifølge almindelig fremstilling« og »i 1800-tallet«.
- Hvad der er usikkert: hvornår den førkristne midvinterfest lå, hvad ordet jul oprindelig betyder, og hvorfor kirken valgte 25. december. Forskere er uenige om alle tre, og vi har derfor vist de udbredte forklaringer som forklaringer og ikke som fakta. Beretningen om Håkon den Gode står hos Snorre, der skrev flere hundrede år senere, og skal læses med det forbehold.
- Ugedage og adventssøndage er beregnet ud fra kalenderen for 2026: 1. søndag i advent er 29. november, 4. søndag i advent er 20. december, og juleaften er en torsdag.
- Produktoplysningerne (100 % økologisk GOTS-bomuld) stammer fra produktbeskrivelserne på julesweatersshop.shop i et udtræk fra 23. oktober 2026.
