Julen i Island varer fra den 12. december til den 6. januar, med 13 julemænd, der kommer én ad gangen, bøger som den vigtigste gave og juleaften kl. 18 som højdepunkt. Her er traditionerne, maden og forskellene fra dansk jul.
- Julen varer traditionelt fra den første julemand kommer den 12. december til Þrettándinn den 6. januar. Hovedaftenen er aðfangadagur, juleaften den 24. december.
- De 13 julemænd, jólasveinar, kommer én ad gangen. Børn stiller en sko i vindueskarmen og finder en lille gave i den. Ifølge traditionen får uartige børn en kartoffel.
- Jólabókaflóð betyder omtrent julebogsfloden. Man giver bøger i gave og læser om aftenen, ofte med chokolade.
- Maden er hangikjöt (røget lam) og andre retter efter familien. På Þorláksmessa den 23. december spiser mange kæstet rokke.
Islandsk jul i 2026: kalenderen fra advent til Þrettándinn
Ugedagene er regnet for 2026. Datoerne er faste fra år til år, ugedagene rykker.
| Dato | Hvad sker der |
|---|---|
| Søndag 29. november | 1. søndag i advent. Mange tænder det første lys og sætter adventspynt frem. |
| Lørdag 12. december | Den første af de 13 julemænd, Stekkjastaur, ankommer. Fra nu af stiller børn en sko i vindueskarmen. |
| Onsdag 23. december | Þorláksmessa. Mange spiser kæstet rokke, gør de sidste ting klar og pynter ofte træet. |
| Torsdag 24. december | Aðfangadagur, juleaften. Ifølge traditionen begynder julen kl. 18. Middag, gaver og bøger. |
| Fredag 25. december | Jóladagur, 1. juledag, helligdag. Mange spiser hangikjöt og læser videre i de nye bøger. |
| Lørdag 26. december | Annar í jólum, 2. juledag, helligdag. Besøg og familiesammenkomster. |
| Torsdag 31. december | Gamlárskvöld, nytårsaften. Typisk med bål og fyrværkeri. |
| Onsdag 6. januar 2027 | Þrettándinn, den 13. dag efter jul og julens afslutning. Den sidste julemand tager ifølge sagnene af sted. Nogle steder holdes bål og fyrværkeri. |
De 13 julemænd: hvem er de, og hvornår kommer de?
De 13 julemænd hedder jólasveinar. I de ældste fortællinger er de ikke venlige. De er trolde, der driller, stjæler og skræmmer børn, og de er sønner af Grýla og Leppalúði. I dag er de blevet mildere og giver små gaver til børn, der har stillet en sko i vindueskarmen. Ifølge traditionen får uartige børn en kartoffel i stedet.
Hver julemand har sit navn og sin streg. Her er den gængse oversigt. Datoerne er dagen, hvor julemanden ifølge oversigten ankommer.
| Julemand | Kommer | Kendt for |
|---|---|---|
| Stekkjastaur | 12. december | Driller fårene og har stive ben. |
| Giljagaur | 13. december | Gemmer sig i kløfter og stjæler skum fra mælken i stalden. |
| Stúfur | 14. december | Er meget lille og stjæler pander for at spise skorpen. |
| Þvörusleikir | 15. december | Slikker køkkenslev. |
| Pottaskefill | 16. december | Skraber gryderne. |
| Askasleikir | 17. december | Gemmer sig og tager skåle for at slikke dem rene. |
| Hurðaskellir | 18. december | Smækker med dørene. |
| Skyrgámur | 19. december | Elsker skyr, det tykke islandske mejeriprodukt. |
| Bjúgnakrækir | 20. december | Stjæler pølser. |
| Gluggagægir | 21. december | Kigger ind ad vinduerne. |
| Gáttaþefur | 22. december | Har en kæmpenæse og følger duften af laufabrauð. |
| Ketkrókur | 23. december | Stjæler kød med en krog. |
| Kertasníkir | 24. december | Følger børnene for at få fat i deres lys. |
Når alle er kommet, går de ifølge sagnene tilbage i samme rækkefølge fra den 25. december. Den sidste tager af sted den 6. januar. Den islandske flok har ikke meget tilfælles med den julemand, de fleste danskere kender. Læs om hvem der opfandt julemanden.
Grýla, Leppalúði og Jólakötturinn: folketroen bag julen
Grýla. Hun er mor til de 13 julemænd. Ifølge sagnene er hun en trold-kvinde, der går rundt i julen og leder efter uartige børn at putte i sin gryde. Hendes mand hedder Leppalúði.
Jólakötturinn. Julekatten er en kæmpestor kat, der ifølge folketroen tager dem, der ikke har fået nyt tøj inden jul. Den gængse forklaring er, at gårdens folk skulle have færdigbearbejdet ulden inden jul. Så fik de nyt tøj. Den, der ikke fik noget, var i fare for katten.
Historierne er mørke, men de har en funktion. De fortæller børn, at man skal opføre sig ordentligt, og voksne, at man skal gøre sit arbejde. I dag fortælles de mest med et smil.
Aðfangadagur: kl. 18, middag, gaver og bøger
Juleaften hedder aðfangadagur. Ifølge traditionen begynder julen kl. 18, og mange hjem markerer det med kirkeklokker i radioen. Før det er der travlt med de sidste forberedelser. Mange har pyntet træet dagen før, på Þorláksmessa.
Efter middagen åbner man gaverne. Ofte er det bøger, og resten af aftenen går med at læse. Dagen efter, den 25. december, er jóladagur. Mange spiser hangikjöt og bruger dagen på at læse og besøge familie.
Glædelig jul hedder Gleðileg jól på islandsk. Island var i mange år under Danmark, og nogle ting på bordet er derfor genkendelige for en dansker.
Jólabókaflóð: når bøger er den vigtigste gave
Jólabókaflóð betyder omtrent julebogsfloden. Ordet bruges om tiden op til jul, hvor de fleste nye bøger udkommer, og hvor bøger er en af de mest almindelige gaver. Ifølge den gængse forklaring voksede traditionen frem i krigsårene, hvor papir var lettere at få fat i end mange andre varer. Et katalog over årets nye bøger, Bókatíðindi, bliver ifølge traditionen sendt til husstandene før jul.
På juleaften åbner man bøgerne og læser resten af aftenen, ofte med chokolade ved siden af. Rammen er rolig, og den passer godt til en pyjamas. Har du børn, kan du låne ideen og læse højt. Se vores samling af julehistorier til børn.
Hvad spiser islændingene til jul?
Der er ikke én fælles julemad. Hvad der står på bordet, afhænger af familien og af dagen.
| Ret | Hvad det er | Hvornår |
|---|---|---|
| Hangikjöt | Røget lammekød, serveret varmt eller koldt, ofte med hvid sovs, kartofler og ærter. | Mange steder til jul, især 1. juledag |
| Hamborgarhryggur | Saltet og røget svinesteg. | Mange steder på juleaften |
| Rjúpa | Rype, en vildtret, som mange regner for en klassisk juleret. | Traditionelt til juleaften |
| Brunede kartofler og rødkål | Tilbehør, som danskere vil genkende. | Til mange julemiddage |
| Skata | Kæstet rokke med meget stærk lugt, spist med kartofler og smeltet fedt. | Þorláksmessa, 23. december |
| Laufabrauð | Tyndt, rundt brød med udskårne mønstre, der bliver stegt. | I december, ofte til hangikjöt |
| Ris à la mande | Risengrød med fløde og mandel, som også kendes i Island. | Dessert |
| Malt og Appelsín | En blanding af maltøl og appelsinsodavand. | Klassisk drik i julen |
Mange laver laufabrauð sammen i december. Hver skærer sit eget mønster i det tynde brød, før det bliver stegt. Skata er en smagssag. Lugten er meget stærk, og mange danskere vil nok synes, at den er en prøve.
Er du mere til dansk julemad, så læs vores guide til traditionel dansk julemad.
Hvad er anderledes for en dansker?
Meget er genkendeligt: juleaften som hovedaftenen, gaver efter middagen, brunede kartofler og ris à la mande. Forskellene ligger her:
- 13 julemænd i stedet for én. De kommer over 13 dage, hver med sit navn og sin streg.
- Bøger som gave. Jólabókaflóð gør bogen til juleaftens fælles ritual.
- Folketro med et formål. Grýla og Jólakötturinn fortæller børn og voksne, hvad der forventes af dem.
- Kæstet rokke den 23. december. En ret, som danskere sjældent har prøvet.
- Julen slutter først den 6. januar. Þrettándinn markerer afslutningen.
Læs også om juletraditioner i Norge og om jul i Sverige.
Nyt tøj til Jólakötturinn: sweater og pyjamas
Ifølge folketroen skal alle have noget nyt på inden jul. Så er der en god undskyldning for en ny sweater til juleaften. Den skandinaviske julesweater er strikket i 100 % økologisk GOTS-bomuld, uden akryl og polyester, og har normal pasform. Den findes til dame og herre.
Til læseaftenen er pyjamas det bedste valg. Bjørnens julepyjamas er lavet af 95 % GOTS-certificeret økologisk bomuld og 5 % elastan, og elastanen giver lidt stræk. De findes også til børn.
Den skandinaviske julesweater - Dame
Den skandinaviske julesweater - Herre
Bjørnens julepyjamas - Dame
Bjørnens julepyjamas - Herre
Pasform og størrelsesråd står på den enkelte produktside.
Passer den ikke? Det er helt fint. Du har 100 dages returret. Inden for de første 14 dage får du pengene tilbage, derefter får du et gavekort til og med dag 100. Vælger du gavekort, er returneringen gratis.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er de 13 julemænd i Island?
De hedder jólasveinar og kommer én ad gangen fra den 12. december til juleaften. Børn stiller en sko i vindueskarmen og finder en lille gave i den. Uartige børn får ifølge traditionen en kartoffel.
Hvornår fejrer islændingene jul?
Hovedaftenen er aðfangadagur, juleaften den 24. december, hvor julen ifølge traditionen begynder kl. 18. Perioden går traditionelt fra den 12. december til Þrettándinn den 6. januar.
Hvad er jólabókaflóð?
Julebogsfloden. Ordet bruges om tiden op til jul, hvor de fleste nye bøger udkommer. På juleaften giver man bøger i gave og læser resten af aftenen.
Hvad er Jólakötturinn?
Julekatten. Ifølge folketroen tager den dem, der ikke har fået nyt tøj inden jul. Historien bruges til at minde om, at man skal gøre sit arbejde.
Hvad er Þorláksmessa?
Den 23. december. Dagen er opkaldt efter en islandsk helgen. Mange spiser kæstet rokke, og mange pynter træet og gør de sidste ting klar.
Hvad spiser islændingene til jul?
Hangikjöt (røget lam) og hamborgarhryggur (røget svinesteg) er udbredt. Dertil laufabrauð, brunede kartofler og ris à la mande. Maden varierer fra familie til familie.
Kilder og noter
- Teksten bygger på almen viden om islandske juletraditioner. Vi har ikke slået op i en bestemt kilde, og skikkene varierer mellem familier og landsdele.
- Ugedage i 2026 er beregnet med kalenderen. 29. november falder på en søndag og er 1. søndag i advent. Videre falder 12. december på en lørdag, 23. december på en onsdag, 24. december på en torsdag, 25. december på en fredag, 26. december på en lørdag og 31. december på en torsdag. 6. januar 2027 er en onsdag.
- Kan ændre sig og bør tjekkes: de 13 julemænds navne, stavemåder, rækkefølge og datoer er den gængse oversigt og kan afvige mellem kilder. Det samme gælder, at julen begynder kl. 18 og markeres med kirkeklokker i radioen, forklaringen på jólabókaflóð (krigsårene) og at Bókatíðindi sendes til husstandene, at hangikjöt, hamborgarhryggur og rjúpa stadig er udbredt, at Þrettándinn og nytårsaften markeres med bål, og at 25. og 26. december er helligdage i Island. Historierne om Grýla, Leppalúði og Jólakötturinn er overleveret folketro og ikke noget, vi har kontrolleret.
- Produktoplysninger (materiale og pasform) stammer fra produktbeskrivelserne på julesweatersshop.shop i et udtræk fra 23. oktober 2026. Udvalg og lager kan ændre sig.
